

Synonymer for Hindbær: Almindelig hindbær, hindbær
Botanisk navn: Rubus idaeus L.
Familie: Rosaceae (Rosenfamilien)
Hindbær smager bedst helt nyplukket. Når de er tilstækkeligt modne, er de nemme at trække af blomsterbunden, der sidder tilbage på busken som en lille hvid kogle. De bløde, fløjlsagtige frugter er søde og saftige og opløses på tungen, efterlader kun de hårde små kerner til at knækkes og knases. I øvrigt er hindbærret slet ikke et bær, men en lille stenfrugt: en sammensat frugt lavet af små "dråber" stenfrugt der hver især indeholder et frø kapslet inde i en hård skal. Bær indeholder hver især flere frø (som fx stikkelsbær). Når man kigger nærmere på de enkelte dråber, kan man se en lille gullig tråd. Dette er resterne fra støvfanget, del af plantens hunkønsorgan. I haven opnår de opretstående, let tornede stængler fra hindbærbusken - kendt som stokken - en højde af en til to meter. De bliver som regel plantet i rækker og dyrkes langs en kraftig (metal)tråd. Bladene er sat som hænder og er hvide og filtagtige på underside. På andetåret bærer stokkene hvide til pink blomster der grupperes i løse klynger hvilket afslører deres forbindelse med rosenfamilien. Hen mod vinteren vil de toårige stængler der har båret frugt visne ned til rødderne. Tilbage står de tørre kviste. Om foråret kommer der nye stængler ud fra rodstokken, der former nye underjordiske skud. Hindbær trives bedst i sol til halvskygge: som vildtvoksende gror de i udkanten af skoven, i solrige lysninger, på banker og steder der er blevet ryddet.