

Synonymer for Avocado: alligatorpære, sommerpære
Botanisk navn: Persea americana (gl nomenklatur: Persea gratissima Gaert.)
Familie: Lauraceae (Laurbærfamilien)
Den avocado som vi kender som en smagfuld ingrediens i salater og dip, er faktisk en frugt af et stedsegrønt træ, der har mørkegrønne blade op til 40 cm lange og træet vokser til en højde af 10 til 20 meter. De små uanseelige blomster sidder i blomsterstande med adskillige hundreder blomster der ikke udvikler sig før end træet er omtrent 10 år gammelt. Der kan være så mange som en million blomster i et enkelt træ, men kun en lille del af disse udvikler sig til frugter. Botanisk set er den pæreformede frugt et bær, med det grøngule til gyldne kød rundt om et stort frø. Avocadoer bliver aldrig bløde mens de hænger på træet, men falder af mens kødet stadig er hårdt. Når først de er faldet af svinder vandindholdet og kødet får en blød, smøragtig tekstur.